Iran-krig presser olie og fragtpriser op
- 2. mar.
- 3 min læsning

SENESTE NYHEDER, DETTE ER HVAD DER SKER LIGE NU:
|
Global transport og forsyningskæder er under pres..
Konflikten omkring Hormuzstrædet har udviklet sig fra geopolitisk spænding til operationel realitet. De fleste større containerrederier har suspenderet bookinger til Golf-regionen. Emergency Conflict Surcharges på op til USD 4.000 pr. container er indført.
Samtidig viser trackingdata, at omkring 200.000 TEU containerkapacitet befinder sig inde i Golfen. Det svarer til cirka 0,6 % af den globale containerkapacitet – på niveau med hele den globale idle fleet tidligere i år.
Skibe omdirigeres. Havne oplever midlertidige driftsforstyrrelser. Omladning flyttes til alternative hubs.
Olieprisen er steget 8-9 %. 20-30 % af verdens olieeksport passerer gennem Hormuz. Det presser bunker fuel, jet fuel og diesel – og dermed brændstoftillæg på sø-, luft- og vejtransport.
Markedet var ellers ved at stabilisere sig efter 834 dage med Rødehavskrise.
Den stabilitet er ikke længere givet.
Konsekvensen for jer som importør eller eksportør:
Uanset om jeres varer transporteres med søfragt, luftfragt eller vejtransport, vil I blive påvirket. Søfragten rammes af krigs- og konflikttillæg, omdirigeringer og risiko for stigende spotrater. Luftfragten påvirkes af kapacitetsforskydninger og højere jet fuel-priser.Vejtransporten i Europa reguleres via stigende dieselpriser og brændstoftillæg. Volatiliteten forplanter sig på tværs af transportformer.
Det eneste, der giver jer ro i dette landskab, er stærke og gennemsigtige aftaler: klare fuel-modeller, tydelige reguleringsmekanismer og en bevidst strategi for eksponering mod spotmarkedet.
Geopolitik kan ikke kontrolleres. Men jeres transportsetup kan. |
Hvad sker der det næste år – og hvad skal I gøre nu?
Ingen kan forudsige, hvor længe konflikten omkring Hormuzstrædet varer, eller hvordan den udvikler sig. Men historien fra Rødehavet viser, at midlertidige forstyrrelser hurtigt kan blive langvarige strukturelle ændringer.
Hvis situationen fortsætter, kan vi forvente: • Vedvarende krigs- og konflikttillæg på søfragt
• Omdirigeringer og længere transittider
• Taktiske kapacitetsmangler og volatile spotrater
• Stigende bunker-, jet fuel- og dieselomkostninger
• Pres på brændstoftillæg i vejtransporten i Europa
Konklusionen for jer som CFO, CEO eller logistikchef:
I kan ikke planlægge ud fra, hvilke fragtrater, brændstoftillæg eller krigs- og konflikttillæg der gælder om 90 dage. Men I kan planlægge ud fra, at jeres transportaftaler er robuste, jeres fuel-modeller er gennemsigtige, og jeres eksponering mod spotmarkedet er bevidst valgt.
Volatilitet kan I ikke styre. Men jeres struktur kan I.
Det er præcis dér, forskellen ligger mellem at reagere – og at være forberedt. |
Tag kontrollen — mens kaos er størst
Ruter ændres på få dage. Tillæg indføres fra den ene uge til den anden. Oliepriser bevæger sig hurtigere end budgetter kan følge med.
Det, der ikke ændrer sig, er behovet for robuste aftaler og gennemsigtige reguleringsmekanismer.
Er I sikre på, at jeres transportaftaler kan modstå volatilitet?Ved I præcist, hvordan jeres brændstoftillæg reguleres, og hvor hurtigt? Har I overblik over jeres eksponering mod spotmarkedet? Er jeres setup fleksibelt nok, hvis kapacitet pludselig forsvinder?
Vi følger situationen tæt.
Men vigtigere: Vi hjælper allerede mange virksomheder med at strukturere deres transportsetup, så usikkerhed ikke automatisk bliver til uforudsete omkostninger.
Book et gratis møde med Slinkert & Aarøe Vi gennemgår jeres transportaftaler, identificerer eksponering og risici og viser jer, hvordan I kan skabe større robusthed, før markedet tester jer.
Volatilitet kan ikke forudsiges.Men den kan håndteres. |

Kommentarer